Ingredienser:
250 g. mel
150 g. smør
150 g. sukker
2 tsk. vanillesukker
1 æg
1 ds. henkogte pærer
sukker
Fremgangsmåde:
1. Smuldr smørret i melet og tilsæt sukker og vanillesukker. Saml dejen med æg og læg den i køleskabet 1 time eller længere.
2. Del dejen i to, den ene lidt større end den anden. Rul den store del ud og beklæd en smurt tærte- eller springform med den.
3. Læg pærerne på køkkenrulle og lad dem tørre lidt. Læg dem på tærtebunden i en kreds og evt. en i midten.
4. Rul resten af dejen ud og læg den over pærerne. Pensl med vand og drys med sukker.
5. Bag ca. 30 min ved 200 grader, lad den køle af og server med creme fraiche.