Jeg fandt opskriften på disse muslisnitter på Easis' hjemmeside. Snitterne er sukkerfri, hvis du vælger sukkerfri chokolade og meget langt nede i sukkerindhold, hvis du vælger almindelig mørk chokolade med mindst 70 % kakao.
Sukkerfri Muslisnitter, 12 stk.
Ingredienser:
100 g. Easis classic crunch musli
100 g. mørk chokolade
50 g. nødder og mandler
50 g. kokosmel
2 dl. kokosmælk light
evt. pålægschokolade til overtræk
Fremgangsmåde:
1. Kør musli, chokolade, nødder og kokosmel ret findelt i en foodprocessor eller ad nogle gange i en minihakker.
2. Rør kokosmælk i blandingen og pres den ned i en firkantet form beklædt med bagepapir i et 2-3 cm tykt lag.
3. Bag ca. 30 min ved 180 grader til overfladen er gylden.
4. Læg evt. pålægschokolade på den varme kage. Lad den køle af.
5. Skær i 12 stykker og server.